![\"\"](\"http:\/\/oray-life.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/20230901_143907-copie-1024x1024.webp\")
<\/a>Hvem var min far<\/h2>\n\n\n\n
Min far, som jeg elsker s\u00e5 h\u00f8jt, d\u00f8den har besluttet, at din tid er kommet, og intet menneskeligt sprog er rigt nok til at kunne udtrykke al den smerte og sorg, jeg f\u00f8ler.
Men jeg forsikrer dig om, at d\u00f8den ikke er st\u00e6rk nok til at bryde den k\u00e6rlighed, der forener os.
For at hylde dig p\u00e5 denne meget specielle dag, foresl\u00e5r jeg, at vi taler om, hvem min far var, hans rejse og det b\u00e5nd, der forener os.<\/p>\n\n\n\n
Hans Rejse<\/h2>\n\n\n\n
Du startede fra ingenting, uden noget diplom. Som om det ikke var nok, blev du emanciperet i en alder af 16, lige efter at have set din far d\u00f8 i ulidelige smerter. S\u00e5 overladt til dig selv, lykkedes det dig, gennem h\u00e5rdt arbejde og selvopofrelse, at blive computeringeni\u00f8r, fremragende professor og akademisk ridder af h\u00e5ndfladerne.
Du skylder sandsynligvis din succes en passion for nye teknologier, til en utrolig respekt for viden og til at m\u00f8de kvinden, der ville blive min mor. Med hende dannede du et utroligt par fyldt med ren k\u00e6rlighed, medskyldighed og f\u00e6lles projekter.<\/p>\n\n\n\n
Det b\u00e5nd, der forener os<\/h2>\n\n\n\n
Hvad ang\u00e5r b\u00e5ndet, der forener os, er det dog s\u00e5 unikt, at det er sv\u00e6rt at finde de rigtige ord til at beskrive det. S\u00e5 jeg foretr\u00e6kker at g\u00f8re det gennem mine minder.<\/p>\n\n\n\n
Hele min barndom<\/h3>\n\n\n\n
Jeg kan huske vandkampe i hele lejligheden, hvor mor sk\u00e6ldte os ud for at f\u00e5 det overalt.
Jeg husker skumkampene i badet hver s\u00f8ndag aften.
Jeg kan huske de dukker, du lavede til mig med en champagneprop og et stykke stof.
Jeg kan huske de bill\u00f8b, vi lavede med 2 viskel\u00e6dere og 4 h\u00e6fteklammer.
Jeg husker g\u00e5ture gennem parker h\u00e5nd i h\u00e5nd.
Men hvor var det en gl\u00e6de at vokse op sammen med dig! Hvilken gl\u00e6de!
Vi havde ikke meget og alligevel havde vi alt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan huske, da jeg stille og roligt ventede p\u00e5 dig, da du gik for at lave reparationer for dit eget IT-firma. Jeg v\u00e6rds\u00e6tter mindet om de \u00f8jeblikke, hvor han kl. 04.00 stak sit hoved ind i mit v\u00e6relse, fordi han var bekymret for at se lyset p\u00e5 mit kontor stadig t\u00e6nde. Han plejede at sige til mig, "Det er ved at v\u00e6re sent, du vil f\u00e5 problemer med at f\u00f8lge med i timen i morgen". Du var 58, og jeg var 26, da du fik konstateret prostatakr\u00e6ft. Jeg husker denne aften i Monaco, hvor jeg ikke l\u00e6ngere vidste, hvad jeg skulle g\u00f8re for at hj\u00e6lpe dig igennem det. Jeg ser mig selv se p\u00e5 denne rigdoms udskejelser og fort\u00e6lle mig selv, at jeg har ret til at have succes nok til at kunne redde ham! Fra da af aflagde jeg "Monaco"-eden, "Monaco-eden" er simpelthen eden om at g\u00f8re alt, at pr\u00f8ve alt for at f\u00e5 ham derfra og aldrig at give op. Jeg ser alle h\u00e5bets \u00f8jeblikke.
Jeg ser alle de \u00f8jeblikke, der g\u00f8r en mand til en far og et barn til et lykkeligt barn.<\/strong><\/p>\n\n\n\nGennem hele min teenage\u00e5r<\/h3>\n\n\n\n
Jeg husker aftenundervisning og weekendeksamen, hvor han i starten af hver session spurgte l\u00e6rerne, om jeg kunne blive bagerst i klassen, mens han garanterede dem, at jeg ikke ville larme.
Jeg kan huske, da jeg fulgte med ham for at foretage hans akutte afl\u00f8ser for det nationale undervisningsministerium som hj\u00e6lpel\u00e6rer.
Jeg kan huske, at han var ved hans side, da han forberedte sig til konkurrencen om at blive teknologil\u00e6rer.
Jeg husker de onsdage eftermiddage, som jeg tilbragte i CDDP's l\u00e6sesale og derefter CRDP, mens han arbejdede p\u00e5 uddannelsesprojekterne i Montpellier-akademiet.
Jeg husker hans elever, der gav ham tilnavnet "Mazou", fordi de forgudede ham.
Jeg husker den unge pige, der fik sit ben k\u00f8rt over foran teknologilokalerne p\u00e5 Lattes college, og som han l\u00f8b for at redde. Hendes for\u00e6ldre, lige s\u00e5 meget som hende, vidste ikke, hvordan de skulle takke ham.
Jeg husker hans tidligere elever, ofte fra sv\u00e6re klasser, som vi nogle gange st\u00f8dte p\u00e5, og som takkede ham for at have introduceret dem til en passion, der ville give dem en fremtid.
Jeg husker denne skoledreng, der br\u00e6kkede benet lige f\u00f8r en organiseret rejse til USA, og som han bar p\u00e5 ryggen p\u00e5 hver udflugt, s\u00e5 han fuldt ud kunne nyde Californien.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ser alle de \u00f8jeblikke, der g\u00f8r en far til et forbillede og et barn til en teenager.<\/strong><\/p>\n\n\n\nAt blive en ung mand<\/h3>\n\n\n\n
Jeg v\u00e6rds\u00e6tter mindet om hans lykke, da han s\u00e5 mit karakter p\u00e5 20\/20 p\u00e5 min matematikpr\u00f8ve i Grandes Ecoles' nationale konkurrenceeksamen.
Jeg v\u00e6rds\u00e6tter mindet om det \u00f8jeblik, han l\u00e6rte mig at binde min f\u00f8rste bindeknude til mine interviews.
Jeg v\u00e6rner om mindet om det \u00f8jeblik, hvor han kom for at hente mig en aften i Nice efter mine optagelsespr\u00f8ver og k\u00f8rte hele natten for at tage mig med til at gentage \u00f8velsen n\u00e6ste morgen i Grenoble.
Jeg v\u00e6rner om mindet om det \u00f8jeblik, hvor han fulgte mig til det fly, der skulle tage mig til at studere p\u00e5 et amerikansk universitet.
Jeg v\u00e6rds\u00e6tter mindet om det \u00f8jeblik, hvor han kom for at se mig efter at have afsluttet min f\u00f8rste dag p\u00e5 arbejde i hovedkvarteret for en stor bank i Paris.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ser alle disse \u00f8jeblikke, der g\u00f8r en far, en far stolt af sin s\u00f8n; og en s\u00f8n, hans fars s\u00f8n.<\/strong><\/p>\n\n\n\nEn engel blandt m\u00e6nd<\/h3>\n\n\n\n
Jeg ser dit ansigt fuld af kvaler og uforst\u00e5enhed i bilen p\u00e5 vej tilbage.
Jeg ser igen din bekymring og din smerte blandet med dit \u00f8nske om ikke at lade noget vise sig.
Jeg ser vores verden bryde sammen!
Jeg ser mig selv p\u00e5 alle hotelv\u00e6relser, hver aften, skrige af smerte, indtil jeg mister stemmen, sl\u00e5 i madrasserne, indtil jeg ikke l\u00e6ngere kan l\u00f8fte armen, lede efter forklaringer, indtil jeg mister forstanden.
Jeg ser mig selv f\u00f8lge ham til hver specialist.
Jeg ser mig selv g\u00e5 til dig hver dag p\u00e5 hospitalet efter din operation.
Jeg ser dig forblive v\u00e6rdig, god og velvillig trods alle behandlingerne.
Jeg elsker dig for h\u00f8jt til at acceptere situationen.
Men hvorfor tog livet s\u00e5 h\u00e5rdt p\u00e5 ham?
Jeg er faret vild !<\/p>\n\n\n\n
Hver sommer vil jeg ogs\u00e5 bede dig og mor om at tage til Monaco til min f\u00f8dselsdag uden at give jer en forklaring.<\/p>\n\n\n\n
Jeg genoplever alle skuffelserne, hvis intensitet forts\u00e6tter med at stige som tiden g\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Men hvorfor tog livet s\u00e5 meget p\u00e5 en engel?<\/strong><\/p>\n\n\n\n